Eriksens tandteknik er en familiedrevet klinik gennem tre generationer. Vi har eksisteret siden 1930, og har altid lagt stor vægt på faglighed og ekspertise. Vi har ligget på Rosengade, senere Gl. Torvet, og siden 2003 på Ndr. Stationsvej, hvor vi flyttede ned, da vi fik muligheden for at få nogle dejlige lokaler, som samtidig er handicapvenlige. Det er klart, at tandteknik og proteser har fyldt en del i vores familie, med den fordel, vi har haft nogle meget ærlige, kritiske og rapmundede sparingspartnere.
I dag er det sidste led på stammen, Mette, du oftest vil møde på klinikken. Vi går op i langsigtede løsninger af den slags, der kalder mest på fornuften. Det er meget få mennesker, der bare synes "det er lykken" at få en protese. Kunsten er at holde det på et plan, hvor alle kan være med, og forstå logikken bag. Derudover har vi den håndværksmæssige og faglige del helt på plads, og vi vil til en hver tid tage det fulde ansvar for vores arbejde.
Vi scanner ikke arbejde, og sender det til Kina m.m., Alt arbejde er fremstillet hos os selv, samt Danske underleverandører.